Om Nianet

Nianet leverer professionelle datakommunikationsløsninger baseret på fiber til offentlige og private erhvervsvirksomheder. Sammen med vores ejere repræsenterer vi det største og hurtigst voksende fibernet i Danmark – landets digitale infrastruktur.

Nianet er en af de stærkeste spillere på det danske fibermarked, vi er landsdækkende og ejer ca. 3.500 kilometer fiber. Hertil kommer de mange tusind kilometer fiber, vores ejere råder over. Dermed er der praktisk talt ikke den virksomhed, vi ikke kan forsyne med hurtig og sikker datakommunikation.

Download vores profilbrochure (pdf)

Netværk, Innovation og Ansvar

Vores navn rummer nogle af vores værdier og daglige mål og siger derfor meget om os. Nia står for:

Netværk – vi lever af at skabe netværk, både på den tekniske måde men også blandt mennesker, nemlig partnere, ejere og leverandører og selvfølgelig vores kunder, som i sidste ende skal nyde godt af det hele.

Innovation – vi er udviklende, kreative og fleksible

Ansvar – vi er ærlige og troværdige, vi siger hvad vi gør, og gør hvad vi siger

Vi arbejder hårdt på altid at leve op til værdierne i vores navn, for navnet Nianet skal forbindes med et kvalitetsstempel.

Bomærket illustrerer et kvejl af fiber, altså en sammenrullet bunke med fiberkabler.

Lidt fakta

Nianet er etableret i maj 2003 og har ca. 125 ansatte. Vi ejes af 16 danske energiselskaber, og i 2013 havde vi en omsætning på ca. 227 mio. kr.

Fysisk er Nianet placeret med hovedkontor i Glostrup og en afdeling i Skanderborg samt fem datacentre i henholdsvis Glostrup, Taastrup, Vallensbæk, Skanderborg og Aarhus.

En stærk forbindelse på fiber

Vi har valgt at bygge det aktive netværk op fra bunden med de nyeste og sikreste teknologier og til nutidens behov; IP. Det betyder ikke blot en mere overskuelig arkitektur end traditionelle telekomløsninger, men i lige så høj grad en simplere og dermed langt hurtigere og enklere grænseflade ind i netværket – ren IP på optisk fiber.

Vores optiske fibernet kører hastigheder på op til 10 Gbit/s, mens accesser typisk etableres som 1 Gbit/s. Vi kan gennem dette unikke netværk garantere markedets højeste hastigheder og laveste svartider – lysets hastighed igennem fiberen (latency ca. 1 ms pr. 100 km.).