Nianets backbone - egen infrastruktur af fiber og transmissionsudstyr

Vores netværk er opbygget på egen infrastruktur af rør, fiber og transmissionsudstyr. Vi leverer tidens nyeste Cisco-baserede MPLS-netværk overalt i Danmark, som understøtter QoS i fire niveauer. Vores backbone strækker sig over 3.000 kilometer i Danmark med udenlandsk access.

 

NianetFibernetkort web


Netværket er kendetegnet ved, at de traditionelle transmissionslag er erstattet af et layer3 MPLS-lag, hvilket giver en latency og jitter på det samlede fibernet på under 10ms.

Netværket er sikret både fysisk og logisk således, at sikkerhedsniveauet er på højde med det, der kendes fra Frame Relay og ATM netværk. Det vil sige, at hver fysisk port i nettet hører til et eget VPN, og at der ikke kan komme data fra ét VPN til et andet. Derudover er nettet fuldt transparent for alt IP-baseret trafik.

Vi har elimineret alle 'single point of failure' i backbone, og sammenholdt med ovennævnte netværksdesign opfylder netværket de strengeste krav stillet i fx den finansielle og medicotekniske branche.

Uanset hvordan adresser skal bindes sammen, kan Nianet hjælpe. Kontakt os gerne, så vi sammen kan se nærmere på det konkrete behov for it-infrastruktur og skabe en optimal løsning.