Dantherm Filtration

Dantherm Filtration

Dantherm Filtration har været kunde hos Nianet siden 2006 og får leveret både fiberforbindelser og housing-faciliteter. De gik efter tryghed og kraftige forbindelser til at forbinde deres lokale afdelinger.

Den internationale virksomhed Dantherm Filtration med ca. 900 ansatte, som i april 2010 blev opkøbt af svenske Nederman, er blandt de førende leverandører af luftrensnings- og spånsugningsanlæg til mange forskellige brancher over hele verden. Dantherm Filtration har været kunde hos Nianet siden 2006 og får leveret både fiberforbindelser og housing-faciliteter.

Udfordringer og behov

Da Dantherm Filtration i sin tid blev kunde hos Nianet, var det primært, fordi de havde brug for en hurtig fiberforbindelse til deres fabrik ved Mariager, men også på grund af et ønske om at placere alt det centrale it-udstyr uden for virksomheden. Driftssikkerhed og stor kapacitet på fiberforbindelserne stod højest på ønskelisten, da valget skulle falde på en leverandør.

Løsning og resultater

I dag har Dantherm Filtration fiberforbindelser fra Nianet med en hastighed på 1 Gbit/s overalt, hvor de har brug for det, så de altid har mulighed for at overføre store mængder data hurtigt og effektivt mellem kontorer og fabrik.

Virksomhedens servere er placeret i Nianets datacenter i Taastrup, og det giver tryghed at vide, at it-udstyret er sikkert og optimalt opbevaret. Setup’et sikrer, at det er nemt at etablere netværksforbindelser til virksomhedens udenlandske kontorer.

Med løsningen har Dantherm Filtration opnået mange fordele:

  • Hurtige forbindelser med enorm kapacitet og høj driftssikkerhed
  • Nemt at etablere forbindelse til udlandet
  • Tryghed omkring opbevaring af serverudstyr

Dantherm Filtration udtaler:

"Vi flyttede for nyligt kontor fra Trige til Randers, og her fik Nianet i samarbejde med Verdo effektivt etableret den nye forbindelse, som var i drift efter en måned. Via Nianets samarbejde med deres ejerkreds har det været muligt for os at blive forbundet på kryds og tværs uden problemer. Nianet har altid været yderst imødekommende og fleksible, og dertil kommer at priserne altid har været fornuftige."

Christian Rudebeck Holm, IT Director, Dantherm Filtration

Læs mere på: www.danthermfiltration.com

Kontakt Torben Kristensen for yderligere informationer på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 30 16 03 15

Læs mere om fiberforbindelser til erhverv

Læs mere om housing